Linedancehistorie kort fortalt
Linedance som vi kender den i dag, er country og Western, d.v.s. der danses linedance til country musik, country pop(rock).
Linedance stammer
oprindelig fra de mange folkeslag, der i midten af det 1800 århundrede
indvandrede til U.S.A. i håbet om det store guldfund eller oliefund.
Disse folkeslag lærte sig
dans uden en partner, for manglen på kvinder var stor. Mange af
guldgraverbyerne bestod af telte eller meget dårlige hytter, hvor der
ikke var megen hygge. Så samledes man i de store saloontelte eller
madtelte, hvor man sang og spillede folkesange fra de forskellige
hjemlande. Der blev danset til disse folkesange.
Derved opstod linedancen, som vi kender den fra country og westernmusikken i USA.
Linedancen genopstod
efter ca. 3/4 århundrede i 1978 med bl.a. John Travolta i Saturday
Night Fever og senere i 1980 i filmen Urban Cowboy og med musikken Achy
Breky Heart som den mest populære sang i 1993, slog linedancen for
alvor igennem i USA og Europa.
Linedancen kom til
Danmark i begyndelsen af 1990'erne og er i dag blevet enormt populær
over hele Danmark. Der kommer hele tiden nye klubber til og alle melder
om rekord store medlemstal.
Linedance danses
stadigvæk oftest til country musik. Linedancen er også blevet meget
populær bl.a. unge menensker, da linedance også kan danses til
discomusik. Denne danseform kaldes Newstyle.
Linedance er for alle
aldersgrupper og ofte ser man flere generationer går til linedance
sammen. Samtidig er det noget, der kan få enlige ud af døren om
aftenen, idet man ikke behøver en partner for at danse linedance. Der
knyttes mange gode forbindelser og venskaber på denne måde. Så
linedancen er blevet en vigtig del af det sociale liv for mange enlige.
Man samles om noget god musik, sund motion, et hyggeligt samvær og en
god latter.